EuroCapital
  Forside Kontakt Søg
sådan henter du dine skatteoplysninger
Du kan selv hente dine skatteoplysninger hos Skat i Skattemappen eller give os en tidsbegrænset læseadgang., så skal du ikke sende bilag til os.

 

Du kan nu give os en tidsbegrænset  læseadgang til oplysningerne i din Skattemappe hos Skat, således at du ikke behøver at sende indkomst bilag, årsopgørelser mv. til os.

Bl.a. på grund af et EU Kreditdirektiv, skal vi nu under alle omstændigheder altid se indkomst dokumentation fra en lånsøger ved kreditbehandlingen af en ansøgning om billån. Denne dokumentation omfatter - ud over oplysningerne fra ansøgningsskemaet - seneste årsopgørelse fra Skat samt de seneste løn bilag, der kan sendes, faxes eller emailes til os.

Imidlertid er der en lettere måde dette kan gøres på. Ved at  give os en tidsbegrænsede læseadgang til oplysningerne i Deres Skattemappe, kan vi selv se de nødvendige oplysninger i f.eks. årsopgørelsen.

Eftersom Skat har gjort alle skatteoplysninger tilgængelig via Skattemappen og borgernes selvbetjening gennem internettet, har vi tilpasset vor kreditbehandling til denne mulighed for indhentning af informationer omkring vore lånekunders indkomstforhold.

Skat har gennem deres "Tast Selv" service gjort det muligt, at f.eks. banker og finansieringsselskaber - herunder EuroCapital - selv kan gå ind og læse oplysningerne, hvis man som kunde giver tilladelse til det.

I Skattemappen drejer det sig om "årsopgørelsen", "forskudsopgørelsen" samt de "personlige skatteoplysninger". Til brug for indkomstdokumentation mv. behøver man således ikke længere sende bilag til os. 

Vi kan ikke rette i dine oplysninger, kun læse dem. Du bestemmer selv, hvor længe  denne læseadgang skal være gældende. Efter perioden lukkes adgangen automatisk. I skattemappens "log fil" kan du efterfølgende se, hvornår (og af hvem) vi har foretaget læsningen i skattemappen.

  • EuroCapitals cvr. nr. 21684988

Du kan etablere læseadgangen samtidig med at ansøgningen bliver sendt, eller du kan vente til du har modtaget vor bekræftelses email, der også kan indeholde evt. supplerende spørgsmål til din ansøgning.

 

 
 

Kontaktinformation:

EuroCapitals cvr. nr. 21684988