biler til private på gule eller gul/hvide nummerplader
Biler på gule nummerplader til private behandles i princippet på
samme måde som biler på hvide nummerplader. Man skal dog
forvente, at værditabet på gulpladebiler kan være større end
tilfældet er ved biler på hvide nummerplader, hvilket kan have
indflydelse på kreditbehandlingen. Derfor kan vi kun
finansiere en bil på gule eller gul/hvide nummerplader, hvis der
er lægges en selvfinansiering på 30% af bilens pris. Vi skal
endvidere stærk anbefale, at man prøver at finde en bil på hvide
nummerplader, der kan dækkes ens kørselsbehov i stedet for.
biler til erhverv på gule nummerplader
Vi finansierer også biler på gule nummerplader til
erhervskunder. Imidlertid er der visse begrænsninger til
sammenligning med biler til private. Der skal som minimum
erlægges en udbetaling på 30% af bilens endelige indkøbspris,
hvor momsen er inkluderet. Efter momsrefusion er der dog tale om
en ret høj finansieringsgrad af bilkøbet. Endvidere vil den
maksimale løbetid for lånet være på 60 måneder, idet
erhvervsbiler formodes at have en kortere levetid end biler til
privat anvendelse. Hvis der er tale om en brugt bil, skal lånet
være afviklet inden bilen er 8 år gammel.
momsregler og benyttelsesafgift mv. for gulpladebiler
Regelændring pr. 1. januar 2009
- Kørsel til spisning eller afhentning af mad i
arbejdstiden er nu tilladt.
- Kørsel mellem hjem og arbejde hver dag er tilladt, hvis
der er tale om skiftende arbejdssteder eller hvis bilen er
registreret til balndet benyttelse og der er betalt moms af
bilen.
- Der kan købes 20 dagsbeviser af kr. 225,-, der gør al
privat kørsel tilladt.
- Må bruges til at køre hjem, når der er tale om
vagtordning
Du må godt køre privat i din gulpladebil. Du skal blot
opfylde følgende betingelser:
- Der skal betales moms og registreringsafgift af bilen
- Du skal placere et klistermærke fra Skat synligt i
bagruden.
Når du benytter din egen bil for din arbejdsgiver kan du
spare halvdelen af benyttelsesafgiften :
- Der skal betales moms- og registreringsafgift
- Du kan nøjes med at betale ½ benyttelsesagfift såfremt
1) din arbejdsgiver forlanger at du stiller din bil til
rådighed 2) der er indgået en skriftlig aftale herom. 3)
kørslen for din arbejdsgiver sakl være af ikke uvæsentligt
omfang 4) det er nødvendigt at du bruger en varebil til
arbejdet.
- Du har endvidere mulighed for at modtage skattefri
kørselsgodtgørelse. Dog skal du fortsat placere et
klistermærke fra Skat synligt i bagruden.
Når varebilen stilles til rådighed af arbejdsgiver og bilen
benyttes privat og til erhverv.
- Virksomheden kan ikke trække købsmomsen fra i regnskabet.
- Virksomheden kan trække moms vedrørende
driftsudgifterne fra.
- Du skal betale privatbenyttelsesafgift
- Du bliver beskattet af fri bil
- Der skal placeres et klistermærke fra Skat synligt i
bagruden.
Specialindrettede biler.
Om en bil er specialindrettet afhænger af en konkret
vurdering. En medarbejder bliver ikke beskattet af en sådan fri
bil. Men er momsen trukket må bilen ikke anvendes til privat
kørsel.
Biler udelukkende til erhverv.
Du må trække hele momsen fra, men bilen må aldrig bruges
privat. Du må dog gerne køre hjem i bilen, hvis du har skiftende
arbejdssteder eller indgår i en vagtordning.
|